Andre forbedringer (BedreBolig)

Informationerne i dette punkt gælder kun specifikt for BedreBolig-rapporter.

 

Fanen "Andre forbedringer" dækker over tiltag i huset, der ikke nødvendigvis giver en klima- eller energimæssig gevinst, men som af andre årsager kan være gode for dig at få med i planen. Sammen med energiforbedringerne kan de give dig en helhedsløsning, der øger din boligs komfort og husets salgsværdi. Samtidig kan der være en økonomisk fordel i at disse forbedringer indgår i det samlede projekt.

Ønsker kunden eksempelvis at udføre en køkkenrenovering. der skal indgå i BedreBolig-projektet, indskrives en titel i feltet "Overskrift", en estimeret pris i feltet "Investering", og en udførlig tekst, der beskriver omfanget for kunden i feltet "Forslagstekst".

Der udføres ikke rentabilitetsberegning og lignende af emner, der er oprettet under fanen "Andre forbedringer". Det er udelukkende en mulighed for at medtage investeringen i rapporten, for helhedens skyld.