Energy08 er godkendt af
Energy08 benytter Be06 fra
Energysystems.dk er et

Nyt om Energy08 - 25. sep. 2009

25-09-2009

Kære energikonsulenter og andre Energy08-brugere,

De seneste par dage har vi arbejdet hårdt på at klargøre Energy08 iht. den nye håndbogs, 2008 version 3, ændringer. Vi har netop færdiggjort vores arbejde og vi afventer nu blot godkendelse fra Energistyrelsen. Energy08 vil blive opdateret aftenen til d. 1 oktober. Dvs. at hvis i har nogle sager liggende, der skal udføres efter den gamle håndbog, så har i stadig mulighed for at nå dette.

Koldvand forbrug og koldvandbesparelse er igen en del af energimærkerapporten for flerfamilie, samt erhverv/offentlig. Det er allerede nu muligt at indtaste koldvand forbrug, samt besparelsesforslag hertil. Koldvandforbrug indtastes under menupunktet 'Vand'.

De resterende ændringerne i Energy08, i forbindelse med den nye håndbog, omfatter hovedsagligt tekstrettelser til energimærkerapporten. Disse tekstrettelser indebærer dog at der under nybyggeri er tilføjet et par nye indtastningsfelter.

Rettelserne er som følger:

Alle rapporter:

  • Programversion indsættes nu som standard i sidehoved på alle rapporter. Det er derfor ikke længere nødvendigt at bruge funktionen "Indsæt programnavn og versionsnummer" i Energy08.

Rapporter for nybyggeri:

  • Alle afsnit om besparelsesforslag udgår af rapporten for nybyggeri. Dvs. følgende afsnit er fjernet: "Besparelsesforslag", "Samlet besparelse" og "Energiforbedring ved ombygning og renovering"
  • "Beregnet varmeforbrug " og "Oplyst varmeforbrug" udgår, og vises ikke længere på første side, til gengæld bruges pladsen til en ny tekst, der beskriver om energirammen er overholdt eller ej. Afsnittet får, sammen med afsnittet "Energimærke" overskriften "Resultat".
  • Nyt afsnit under "Bygning - Stamdata", afsnittet hedder "Byggetilladelse". Under dette afsnit er der to nye indtastningsfelter:
  • o "Energibehov": Her indtastes resultatet (i kWh/m²) fra byggetilladelsen, dvs. resultatet fra den oprindelige energiramme.
  • o "Klassificering": Her indtastes klassificeringen fra byggetilladelsen, dvs. klassificeringen fra den oprindelige energiramme.
  • o Desuden er valg af be06-beregningskerne version flyttet ned under dette afsnit, da det kun er i forbindelse med nybyggeri at det kan være nødvendigt at skifte beregningskerne versionen.
  • Nye indtastningsfelter under "Klimaskærme - Vægge, lofter, gulve, kælder og terrændæk", samt "Klimaskærm - Linietab": "BR klassificering".

Indtastningen af de nye felter er krævet for at kunne bestemme, hvilken tekst der skal benyttes i rapporten under afsnittet  "Resultat", nævnt i forrige punkt.

Sommerhus rapport:

  • Overskrifterne "Beregnet varmeforbrug" og "Energimærke" lægges sammen til en overskrift "Resultat". Teksten under det tidligere afsnit "Beregnet varmeforbrug" ændres.

Vi afventer som nævnt godkendelse fra Energistyrelsen, og vi udsender et nyt nyhedsbrev så snart vi er godkendte og er klar til at opdatere systemet.

Tilbage
Har du brug for support?
Søg spørgsmål & svar

Energy Systems A/S
Silkeborgvej 53
8000 Århus C

Tlf.: 70 22 93 10
support@energysystems.dk