Nyt rettighedssystem og nyt sagsadministrationssystem: KS-Log
12-01-2010
Et nyt år er begyndt og vi godt i gang med udvikling af forbedringer og nye tiltag til Energy08, samt nye spændende produkter.
Som mange af jer lagde mærke til, blev Energy08 opdateret om aftenen d. 6. januar. Opdatering indeholdte følgende forbedringer og fejlrettelser:
- Omstrukturering af rettighederne for brugerne i en virksomhed.
Det betyder der ikke længere findes en brugerrolle, der hedder "Virksomhedsadministrator". I stedet er der defineret en række nye rettigheder, som hver især giver en bruger adgang til forskellige dele af systemet. En brugers rettigheder kan, som altid, indstilles under menupunktet Indstillinger og fanebladet Brugeradministration. Det er nu muligt at indstille en bruger med følgende rettigheder:
- Kan indberette? - Giver brugeren lov til at indberette energimærker. Kræver at der også er indtastet Beskikkelses nr..
- Kan kun se egne sager? - Når denne begrænsning er slået til, vil en bruger udelukkende kunne se og vælge egne sager i virksomhedens sagsoversigt. Det er du muligt at give en bruger der kun må se egne sager, specifikt adgang til en sag. Se mere herom nedenfor.
- Kan redigere brugere? - Giver brugeren adgang til 2 ekstra faneblade under Indstillinger, hhv. Brugeradministration og Økonomi/Indberetninger. Under Brugeradministration kan man redigere alle brugere i virksomheden, samt oprette nye brugere. Under Økonomi/Indberetninger kan man udskrive en Excel-rapport over alle virksomhedens indberetninger for en given periode, samt se virksomhedens kontoplan og saldo hos Energy Systems. Det er desuden også muligt at hente faktura direkte fra Energy08.
- Kan redigere skabeloner? - Giver brugeren adgang til at redigere virksomhedens egne skabeloner.
- Kan generere datasætrapporter? - Giver brugeren adgang til at oprette og redigere datasæt, samt generere datasætrapporter.
- Fanebladet Rettigheder under Ejendom.
Her kan brugere, der ellers kun kan se egne sager, gives særlig adgang til den pågældende sag. I listen vælger man den bruger, man vil give særlig adgang og herefter trykkes på knappen Opret. Den tilføjede bruger vil nu kunne se sagen i sagsoversigten blandt sine egne sager.
- Kontooversigt og påmindelse om manglende betaling.
Energy Systems kunder er gode betalere og i tilfælde af manglende betaling fra en kunde følger vi blot op med en venlig påmindelse. Baseret på vores erfaring kan vi se, at når det kommer til manglende eller for sen betaling skyldes det enten en forglemmelse eller også har fakturaen ikke fundet vej til kundens e-mail indbakke. Derfor har vi som en hjælp til bogholderiet lavet en funktion i Energy08, der fra sagsoversigten giver en påmindelse om en evt. manglende betaling. Desuden kan man, hvis ens bruger har rettighed til det, gå direkte til fanebladet Økonomi/Indberetninger og se en oversigt over virksomhedens konto hos Energy System. Her fra kan man i øvrigt hente alle virksomhedens faktura.
- Øvrige fejlrettelser og forbedringer.
- Rettet fejl i rapportgenereringsmotoren der gjorde at horeunger i visse tilfælde ikke fik afsnittet til at dele korrekt.
- Rettet fejl i rapportgenereringsmotoren der gjorde at teksten i visse tilfælde forsatte ud over sidens kant.
- Tilføjet advarsel såfremt brændselstypen under varme > forsyning ikke stemmer overens med brændselstypen i det oplyste forbrug.
- Tilføjet advarsel såfremt der ikke er indtastet en VVB.
KSLog - Sagsadministrationssystem til certificerede virksomheder
Sidst i 2009 blev vi kontaktet af en række virksomheder som alle havde interesse i et sagsadministrationssystem, de kunne bruge i forbindelse med deres arbejde som certificeret virksomhed. Det viste sig at der var en stor interesse blandt vores nuværende kunder for sådan et system, og vi har derfor valgt at opprioritere opgaven og er allerede gået i gang med udviklingen af KSLog (Kvalitets Sikrings Log), som sagsadministrationssystemet hedder.
System vil i første omgang udkomme i en let udgave, der indeholder de fornødne funktioner for, dels at blive godkendt til brug af certificerede virksomheder, dels at gavne i det daglige administrative arbejde. Den lette udgave af KSLog vil blive introduceret til en introduktionspris senest i starten af februar og vil komme til at indeholde følgende funktioner:
- Oprettelse, redigering og håndtering af sager.
- Hændelseslog tilknyttet hver sag, der registrere samtlige ændringer på sagen, samt klokkeslæt og hvilken bruger der er ansvarlig for ændringen.
- Indtastning af noter på en sag. Mulighed for at indtaste en note, f.eks. efter telefonisk kontakt med kunden, og tilknytning af noter til hændelsesloggen.
- Filarkiv, tilknyttet hver sag. Samt tilknytning af noter til filer.
- Integrering med Energy08 således energimærkerapporten overføres fra Energy08 til KSLogs filarkiv når energimærket er indberettet. Tidspunktet for indberetningen vil i øvrigt fremgå af hændelsesloggen.
- Integrering med Energy08 således en sag i Energy08 bliver oprettet med stamdata fra KSLog.
Efter den lette udgave af KSLog er blevet introduceret, vil vi selvfølgelig forsætte arbejdet hen mod en fuld version. Den fulde version af KSLog kommer blandt andet til at indeholde følgende funktioner:
- Kalender. Giver bl.a. overblik over besigtigelsesdatoer for konsulenter.
- Integrering af KSLog kalender med MS Outlook kalender.
- Integrering med BBR-webservice, således stamdata information kan hentes direkte fra OIS.
- Generering af faktura.
- Integrering med førende økonomisystemer.
- Og meget mere.
Vi vil løbende holde jer opdateret, via nyhedsbrevet, om arbejdets forløb og selvfølgelig give besked så snart programmet er klar til brug. Skulle man allerede nu være interesseret i at blive tilmeldt, er det muligt. Det koster ikke noget at blive oprettet i programmet, men derimod kun en klikafgift per oprettet sag. Ønsker man at blive tilmeldt kan man skrive en mail til support@energysystems.dk.
Introduktionsprisen bliver offentliggjort på vores hjemmeside i løbet af denne uge.
Tilbage