Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om energimærkning og om brugen af Energy08.

Nedenfor finder du en liste med alle spørgsmål og svar under overskiften Spørgsmål. Du kan begrænse listen med spørgsmål og svar ved først at vælge en gruppe.

Du kan søge i listen af spørgsmål og svar ved at indtaste et eller flere søgeord i den grønne søgeboks til højre.

Du kan få forstørret billederne ved at klikke på dem.

Finder du ikke det, du leder efter, kan du kontakte SEEB, eller du kan prøve vores telefonsupport eller skrive til vores e-mail-support.

Svarene på denne side er vejledende, og Energy Systems fraskriver sig et hvert ansvar for korrektheden af svarene. Alle svar er dog afstemt med SEEB, SBi og/eller ENS.

 
Hovedgrupper
Import og eksport

Spørgsmål

  • Hvordan importerer jeg en energiramme?

    Du kan importere energirammer i Energy08 fra Be06 og Ek-pro samt BuildDesks og Isovers energiramme-programmer.

    For at importere en energiramme gør du følgende:

    1. Gå til Sagsoversigten og opret en ny sag ved at klikke på knappen Opret sag.
    2. Vælg nu hvilken type sag, der er tale om. Husk at markere checkboksen Nybyggeri, hvis der er tale om nybyggeri.
    3. Når sagen er oprettet, gå til menupunktet Ejendom.
    4. I bunden af denne side findes en Bygningsoversigt, hvor der som standard er oprettet én bygning.
    5. Klik på knappen Importer energiramme
    6. Vælg den XML-fil, der indeholder energiramme-dataet, og klik på Åbn
    7. Nu oprettes der en ny bygning i Bygningsoversigten med det importerede data
    8. Klik på den bygning, der i forvejen var oprettet på sagen, og klik på knappen Slet for at fjerne denne standardbygning fra sagen

    Energirammen er nu importeret. Du kan nu tjekke, at de indtastede værdier er korrekte, og rette dem til, så de svarer til det faktisk byggede.

    Når energirammen er importeret, vil der oftest være en række felter, der mangler at blive udfyldt, inden der kan beregnes. Læs mere om dette her.

  • Jeg får fejlen: "Filen kunne ikke importeres, da den er eksporteret fra en tidligere version af Energy08". Hvad gør jeg?

    Denne fejl opstår, hvis der er kommet nye felter i Energy08 siden .e08-filen blev eksporteret. Det eneste, der kan gøres ved denne fejl, er at eksportere sagen igen og på den måde få dannet en ny og tidssvarende .e08-fil.

    Hvis du er fra teknisk revision, kan du få genskabt filen af Energy Systems ved at indsende den til os på support@energysystems.dk. Medsend navnet på virksomheden og konsulenten, der har udført sagen samt den .e08-fil, der ikke fungerer.

  • Kan jeg importere en fil fra det gamle BuildDesk energimærkningsprogram?

    Ja. Men for at undgå forvirring mellem import af energirammer fra BuildDesk og energimærker fra BuildDesk, viser vi som udgangspunkt ikke knappen til at importere energimærker, efter at BuildDesks energimærkeprogram ikke længere må anvendes.

    Du kan dog få knappen tilbage i Sagsoversigten ved at gå til dine Brugerindstillinger og tilvælge tjekboksen "Vis knap til import af BuildDesk energimærkefiler".

    Når denne er tilvalgt, kan man gå til Sagsoversigten og klikke på knappen "Importer BuildDesk energimærke". Vælg herefter filen, der skal importeres (bemærk det skal være .xml-filen, ikke .bdp-filen) og klik Åbn. Filen importeres nu og der oprettes en sag med alt det data, der er tilgængeligt i filen (status for bygningsdele og installationer samt statustekster).

    Hvis det blot er en energirammeberegning fra BuildDesks energirammeprogram, så skal du blot gøre som ved alle andre energirammer. Se mere her.

  • Hvorfor får jeg mange valideringsfejl efter at have importeret en energiramme fra Be06 eller Rockwools Energy Design

    Lige når en energiramme er blevet importeret, vil der altid være en række indtastninger, der mangler (markeret med røde prikker). Detter er informationer, der ikke indgår i energirammen, men som er nødvendige for at beregne og udskrive energimærket. Dette drejer sig blandt andet om klassificering af bygningsdele efter SfB-koder og bygningsreglementes U-værdi-skema. Gå efter de røde markeringer og udfyld de manglende felter.

  • Hvordan overdrager jeg et energimærke til en anden virksomhed (import og eksport)?

    Al data, der indtastes i Energy08, kan eksporteres til et særligt filformat, kaldet ".e08".

    For at eksportere en sag gør du følgende:

    1. Gå til menupunktet Sagsoversigt
    2. I listen vælges den sag, der skal eksporteres
    3. Klik på knappen "Eksportér" (den gule pil nedenfor)
    4. Eksporten foretages nu - det kan tage op til ca. 10 sekunder
    5. Vælg hvor filen skal gemmes og klik på Gem



    For at importere en fil af typen ".e08" gør du følgende:

    1. Gå til menupunktet Sagsoversigt
    2. Klik på knappen "Importér sag" (den røde pil nedenfor)
    3. Vælg den fil, der skal importeres og klik på Åbn
    4. Filen importeres nu - det kan tage op til ca. 20 sekunder


Tilbage
Har du brug for support?
Søg spørgsmål & svar

Energy Systems A/S
Silkeborgvej 53
8000 Århus C

Tlf.: 70 22 93 10
support@energysystems.dk