Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om energimærkning og om brugen af Energy08.

Nedenfor finder du en liste med alle spørgsmål og svar under overskiften Spørgsmål. Du kan begrænse listen med spørgsmål og svar ved først at vælge en gruppe.

Du kan søge i listen af spørgsmål og svar ved at indtaste et eller flere søgeord i den grønne søgeboks til højre.

Du kan få forstørret billederne ved at klikke på dem.

Finder du ikke det, du leder efter, kan du kontakte SEEB, eller du kan prøve vores telefonsupport eller skrive til vores e-mail-support.

Svarene på denne side er vejledende, og Energy Systems fraskriver sig et hvert ansvar for korrektheden af svarene. Alle svar er dog afstemt med SEEB, SBi og/eller ENS.

 
Hovedgrupper
Beregningsresultater og energimærket

Spørgsmål

  • Hvorfor er der forskel på tabet fra en fjernvarmeveksler og en gennemstrømningvandvarmer?

    Dette er grundet forskellige forventninger til udnytteligheden af varmetabet fra henholdsvis fjernvarmevekslere, kedler og VVB.

    For VVB regnes med tab som i en vis udstrækning kan udnyttes til rumopvarmning ligesom anden "gratisvarme" fx sol og internt varmetilskud. Det svarer i øvrigt til, hvad man gør for rørtab i varme- og brugsvandssystemer.

    For fjernvarmeveksler og kedler fungerer anderledes, idet der modregnes op til 10 % af rumopvarmningsbehovet direkte i rumopvarmningen, mens resten anses for rent tab.

    Dette gøres af Be06 for lettere at kunne bestemme virkningsgraden ud fra kedlens CE-data. Og samtidig er det hensigtsmæssigt for Be06 at regne fjernvarmevekslere på samme måde som kedler, så derfor gælder forskellen i varmetabets udnyttelighed også for denne.

     

  • Hvilke værdier medtages i "Beregnet varmeforbrug"

    ENS og SBI har fastsat hvilke forbrug, der medtages som 'Beregnet varmeforbug' i energimærket.

    Installation

    Medtages i beregnet varmeforbrug

    Varmeforsyning (kedler/fjernvarme)

    Ja

    Varmeforsyning (el)

    Ja

    Varmeforsyning (ovne)

    Ja

    Ventilation, ventilatorer

    Nej

    Ventilation, elvarmeflader

    Ja

    Internt varmetilskud (apparatur)

    Nej

    Belysning (indendørs)

    Nej

    Belysning (parkeringskældre m.v.)

    Nej

    Andet elforbrug

    Nej

    Køling

    Nej

    Varmefordelingspumper

    Nej

    VVB

    Ja

    Dec. VVB (el)

    Ja

    Dec. VVB (gas)

    Ja

    El-tracing

    Ja

    Ladekredspumper + Cirkulationspumper

    Nej

    Solvarmeanlæg, standby-strøm

    Nej

    Solvarmeanlæg, elpatron

    Ja

    Varmepumper

    Ja

    Solceller

    Nej

    Alle typer forbrug medtages dog i besparelsesforslagene.

  • Hvorfor er mærket for forslagene ikke det samme i programmet og i det endelige mærke?

    Forskellen ligger i, at det der vises i programmet er ALLE forslagene, mens det, der vises i rapporten udelukkende er mærket for de rentable forslag samlet.

    Vi ville gerne vise mærket for de rentable forslag i programmet, men da beregningsmotoren Be06 desværre ikke er specielt hurtig, og dette kræver mange beregninger, så har vi valgt at udelade det af hensyn til hastigheden af programmet.

    Så indtil vi finder en løsning på hastighedsproblemet, så kan man desværre kun se det reelle forslagsmærke inde i PDF-rapporten.

  • Hvorfor er tilbagebetalingstiden for mine forslag i rapporten for lange/for korte?

    Det er fordi tilbagebetalingstiden bliver udregnet inden at tallene for besparelse og investering afrundes - altså på basis af mere præcise tal end de, der vises i rapporten.

    Dette giver de rigtige tilbagebetalingstider, men det ser selvfeølglig lidt "forkert" ud i rapporten, hvor tallene for besparelse og investering skal rundes til hele hundrede. Men det ville også være forkert af os at lave beregningen af tilbagebetalingstid efter afrundingen, det ville øge usikkerheden unødigt.

    Hvis man ser i programmet under menupunktet Resultater -> Rentabilitet, finder man de ikke afrundede tal for besparelse og investering.

  • Hvorfor er rentabiliteten 0 på de forslag, der forbedrer klimaskæmen?

    Dette er sandsynligvis, fordi der er overtemperatur i bygningen. Når der er overtemperatur og man tager ét forslag på fx et bedre vindue, så stiger overtemperaturen blot, og det forværer bygningen.

    Dertil kommer at overtemperatur ikke er et reelt forbrug, og det kan derfor ikke ses på forslagsberegningen, men resultatet er blot at rentabiliteten bliver 0.

    Det betyder selvfølgelig, at det ikke kan svare sig at skifte til bedre vinduer, hvis det var det eneste man gjorde - fordi der er så rigeligt varmt i forvejen. Men man kan evt. gruppere vinduerne sammen med nogle forslag, der nedsætter overtemperaturen.

  • Hvordan ændrer jeg mærkebogstavet på en sommerhusrapport?

Tilbage
Har du brug for support?
Søg spørgsmål & svar

Energy Systems A/S
Silkeborgvej 53
8000 Århus C

Tlf.: 70 22 93 10
support@energysystems.dk