Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om energimærkning og om brugen af Energy08.

Nedenfor finder du en liste med alle spørgsmål og svar under overskiften Spørgsmål. Du kan begrænse listen med spørgsmål og svar ved først at vælge en gruppe.

Du kan søge i listen af spørgsmål og svar ved at indtaste et eller flere søgeord i den grønne søgeboks til højre.

Du kan få forstørret billederne ved at klikke på dem.

Finder du ikke det, du leder efter, kan du kontakte SEEB, eller du kan prøve vores telefonsupport eller skrive til vores e-mail-support.

Svarene på denne side er vejledende, og Energy Systems fraskriver sig et hvert ansvar for korrektheden af svarene. Alle svar er dog afstemt med SEEB, SBi og/eller ENS.

 
Hovedgrupper
Varmt brugsvand

Spørgsmål

  • Hvorfor sparer jeg varme, når jeg forslår at nedsætte reduktionsfaktoren på cirkulationspumpe til det varmebrugsvand?

    Reduktionsfaktoren på en cirkulationspumpe til VBV angiver en drifttidsfaktor, og har dermed direkte indflydelse på, hvor meget vand, der løber gennem rørene. Nedsættelse af mængden af vand medfører et mindsket varmetab fra rørene.

    Når varmetabet fra rørene mindskes, går behovet for rumopvarmning op, men gratis-varmen fra rør forventes ikke at kunne udnyttes i samme grad som fjernvarmen. Og altså skal der mindre fjernvarme til at opvarme bygningen til den ønskede temperatur, end der skal fjernvarme til for at opvarme vandet, som gennem rørtab opvarmer bygningen til ønskede temperatur. Og derfor er den en besparelse på fjernvarmen.

    Vær opmærksom på, at på store ejendomme er det, i henhold til vandnormen, ikke lovligt at nedsætte drifttiden på pumper til VBV. Derfor, hvis det du forslår, er at udskifte pumpen til en mindre pumpe eller en mere eleffektiv pumpe, så bør du justere effekten - ikke reduktionsfaktoren. Se SBI 213 side 78.

  • Hvad er reduktionsfaktor på cirkulationspumpe til VBV?

    Reduktionsfaktoren på en cirkulationspumpe til VBV er en drifttidsfaktor, og angiver hvor stor en andel af brugstiden, pumpen er i drift. 

    Faktoren dermed direkte indflydelse på, hvor meget vand, der løber gennem rørene. Mængden af vand gennem rørene har direkte indflydelse på varmetabet fra rørene.

    Vær opmærksom på, at på store ejendomme er det i henhold til vandnormen ikke lovligt at nedsætte drifttiden på pumper til VBV. På små ejendomme er det heller ikke tilrådeligt at gøre, medmindre der er installeret termostatiske strengreguleringsventiler.

    Hvis det forslås at udskifte pumpen til en mindre pumpe eller en mere eleffektiv pumpe, så bør man justere effekten - ikke reduktionsfaktoren. Se SBI 213 side 78.

  • Jeg energimærker flere bygninger, der har en fælles VVB i en af bygningerne. Hvordan indtastes det?

    Helt officielt hedder det, at man skal fordele VVB og cirkulationspumper på de enkelte bygninger efter bygningens arealandel. Dette er som regel fornuftigt nok, hvis alle bygningerne energimærkes på et samlet mærke.

    Denne løsning er dog givetvis ikke helt tilfredsstillende i situationer, hvor der laves et mærke pr. bygning, hvorfor en anden løsning kan anvendes, hvis den begrundes i energimærkets tekst. Du kan vælge til de bygninger, der ikke har VVB eller pumper, at tilføje en VVB med 0 i kapacitet og 0 i varmetab og en cirkulationspumpe med 0 i effekt. På den måde regnes det varme brugsvand som opvarmet af den primære forsyning og der medtages rørtab på grund af cirkulationen.

    Det væsentlige er, at valget af denne model er velbegrundet i teksten til mærket.

    Rør skal indtastes på de de bygninger, som rørene ligger i. Rør til fremføring af varmt brugsvand skal ligge på den bygning, der fremføres til.


Tilbage
Har du brug for support?
Søg spørgsmål & svar

Energy Systems A/S
Silkeborgvej 53
8000 Århus C

Tlf.: 70 22 93 10
support@energysystems.dk